Min veninde lider af stress

Jeg har en veninde, som jeg har kendt siden vi gik i børnehave. Vi har været vidner til hinandens liv og har glædet os sammen, når det gik godt og grædt sammen, når livet har været hårdt. Vi har virkelig delt mange oplevelser og tanker.

Vil ikke indrømme det

Derfor var det også rigtig hårdt, da jeg kunne mærke, at min veninde havde mere end almindelig travlt og måske mere eller mindre befandt sig i en stress tilstand. Hun benægtede hårdnakket, at hun var stresset. Hun sagde, at hun bare havde lidt travlt og ikke lige havde så meget tid og overskud til at snakke. Hun blev nærmest irriteret på mig og mente, at jeg overdrev situationen og bare var sur, fordi vi ikke var så meget sammen i øjeblikket. Jeg har siden læst, at det er helt almindeligt at folk, der er stressede ikke selv kan se det – men det vidste jeg ikke på det tidspunkt og blev bare mere og mere ked af at se, at hun var ved at køre sig selv ned.

Kan kun hjælpe, hvis folk vil indse, at de har brug for hjælp

Det var først da jeg begyndte at søge på nettet, at jeg fandt ud af hvilke symptomer folk med stress har. Jeg blev opmærksom på, at det kunne føre til depression, hvis man ikke fik gjort noget ved det i tide. Jeg begyndte at søge på Psykoterapeut Køge og fandt Christian Bastholm Hansen. En af de vigtigste ting, som han skriver på sin hjemmeside er, at han kun kan hjælpe folk, hvis de er villige og motiveret til forandring i samarbejde med ham. Det var virkelig en øjenåbner for mig. Jeg er typen, der vil redde alle og jeg gør alt for at overbevise dem om, at de skal hjælpes og jeg bliver så ked af det, når det ikke lykkes. Jeg tager det personligt og det er jo helt forkert. Jeg kan jo kun hjælpe, hvis folk selv ser, at de har brug for hjælp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *