God og sund mad – selvom du spiser ude
I ved jo, at jeg går op i skønhed og velvære uden at det skal være ekstremt. Det er godt at spise god og sund mad – men det er også vigtigt at gøre noget, der er hyggeligt. Skulle man af og til spise noget usundt, så er det også vigtigt, at man kan sige pyt, nyde det og komme videre.
Forleden dag var min veninde og jeg til træning og bagefter ledte vi efter en restaurant på Islands brygge, hvor vi kunne slappe af og nyde livet lidt. Og jeg skal da love for, at vi blev positivt overraskede – hold da op.
Sund mad hele dagen
Den lille cafe’, vi fandt frem til, serverer lækker og sund mad hele dagen. Man kan både få morgenmad, brunch, frokost samt aftensmad. Alle retterne er tilberedt udfra konceptet om, at de skal være sunde og tilberedt af friske råvarer og ikke at forglemme, så skal de være velsmagende. Jeg må sige, at de i den grad holdt hvad de lovede. Vi fik bl. a nogle smoothies og nøj, hvor smagte de skønt. Vejret var fantastisk den dag og vi kunne rigtig sidde udenfor og nyde udsigten – cafeen ligger nemlig i havnevigen lige ved den nye strand.
Hyggelige omgivelser
Egentlig skulle vi bare have haft en hurtig frokost og så bare trille videre, men vi endte med at tilbringe hele eftermiddagen der og så afslutte aftenen med et lækkert måltid mad. Vi hyggede os gevaldigt og fik serveret flere forskellige former for kaffe og is. Det var måske ikke den sundeste dag i mit liv, men det var godt for sjælen og alle råvarerne var i top.
Man kan også få take away
Jeg blev faktisk så begejstret for den velsmagende mad, at jeg vil benytte mig af deres mulighed for take away. Jeg skal snart have nogle veninder på besøg og jeg tror at jeg vil ”snyde” lidt og hente det meste af maden ovre fra cafeen – det bliver helt sikkert en fuldendt aften